Små og billige ejerlejligheder lokker de studerende

Studerende kan i øjeblikket købe en ejerlejlighed og betale ydelser, der er mindre end lejen for et kollegieværelse. Men det kræver en god økonomi og kan være en dårlig investering, når lejligheden skal sælges.

Det ligner et godt match! Studerende, der er desperat boligsøgende, og tusindvis af sælgere med ejerlejligheder med gedigne prisnedsættelser. Men usikkerheden i boligmarkedet og behovet for fremtidige kvadratmetre kalder på, at de studerende sidder lidt på hænderne, før de trækker brikken “ejerlejlighed”.

“Når man er færdig med at studere, så er det jo ikke unormalt at ens boligbehov ændrer sig, hvis man fx stifter familie. Man vil risikere at tabe penge, når lejligheden skal sælges,” siger Jan Schøtt-Petersen, formand for Danske BOLIGadvokater.

Han advarer imod, at man hovedkulds kaster sig ud i et boligkøb, selv om realkreditinstitutterne aldrig før har kunnet tilbyde så lave boliglån. Boligejerne kan i øjeblikket optage et fast forrentet lån på 3 pct. med en løbetid på 30 år eller et variabelt forrentet F1-lån til omkring 1 pct.

“Har man som studerende en god økonomi og kan godkendes i banken til at købe en ejerbolig, så kan det jo være en god idé at købe en bolig, men det kommer an på tidshorisonten,” fortæller Jan Schøtt-Petersen.

Hvis man tager et eksempel, hvor en studerende sælger sin ejerlejlighed efter fire år, så vil den årlige transaktionsomkostning være omkring 20.000 kr., da det koster omkring 80.000 kr. at sælge en lille lejlighed gennem ejendomsmægler. Hvis man i stedet vælger at leje en bolig, så vil det til sammenligning betyde, at man årligt har 20.000 kr. mere at betale husleje for.

“Selv om boligpriserne er på et lavt niveau, skal man ikke regne med, at der sker væsentlige prisstigninger. Hvis renten for eksempel stiger, vil priserne falde,” vurderer BOLIGadvokaternes formand.

Et professionelt syn på købet

Det kan anbefales at alliere sig med en uafhængig boligadvokat frem for at stole på ejendomsmægleren og sin egen dømmekraft.

BOLIGadvokaten kan spare en boligkøber for rigtig mange penge, for han ved lige præcis, hvad der kan gå galt, og hvor man skal sætte fingeren.

“Når man køber en ejerlejlighed, skal man mindst lige så meget interessere sig for hovedejendommens stand som for selve lejlighedens. BOLIGadvokaten søger oplysninger i referater og i regnskaber og ser på ejerforeningens planer og budgetter,” forklarer Jan Schøtt-Petersen.

Det er faktisk mere usikkert at købe ejerlejlighed, end det er at købe hus. Når man køber ejerlejlighed, er der som regel ingen tilsynsrapport eller ejerskifteforsikring med i handlen.

Formand for Danske BOLIGadvokater, advokat Jan Schøtt-Petersen. mobil: 3060 3311

Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet. Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel. Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag omkring 200 medlemmer fordelt over hele landet.