Højtlønnede foretrækker advokatbistand ved boligkøb

 

Folk med høje indkomster vælger enten advokat eller boligadvokat, når boligen skal sælges, viser undersøgelse fra Danske BOLIGadvokater.

Personer med høj indkomst bruger i langt højere grad advokat eller en specialiseret boligadvokat, når der handles bolig, mens personer med lave indkomster fravælger professionel juridisk rådgivning. Det viser en undersøgelse fra Danske BOLIGadvokater, der har spurgt et repræsentativt udsnit af danskere om hvilket rådgivning de har fået i forbindelse med bolighandel?

Undersøgelsen viser, at knap 60 % af de unge mellem 23 og 34 år søger råd hos familie, mens det kun gælder for 22 % af boligkøbere på mellem 35 og 49 år. Samlet set benytter knap 50 % i gruppen mellem 23 og 49 år en advokat eller boligadvokat.

Danske BOLIGadvokater i Esbjerg, Peter Boe Christensen som også er næstformand i Danske BOLIGadvokater, kan godt genkende den tendens i det daglige:

”Jeg oplever, at nogle boligkøbere helt klart stiller flere spørgsmål og vil have styr på alle væsentlige vilkår omkring en bolighandel. De er meget opmærksomme på, hvad vi som advokater kan bidrage med. Og det er ofte købere, der har en god økonomi,” siger Peter Boe Christensen og fortsætter:

”De boligkøbere, der fravælger juridisk bistand, får den opfattelse, at købsaftalen fra ejendomsmægler er en standard, der ikke kan forhandles. Men sådan er det jo langt fra. Mange forhold, der tilmed har stor juridisk og økonomisk betydning mange år frem, kan forhandles. Og, det er netop boligadvokatens opgave at forhandle sig frem til de bedste vilkår for køber.”

Undersøgelsen viser desuden, at boligkøbere, der har erfaringer med at handle bolig, benytter advokat eller boligadvokat i langt højere grad end de boligkøbere, der køber den første bolig.

Danske BOLIGadvokater er en garanti for, at man som køber får en kompetent og uafhængig rådgivning.

  • 60% af alle unge under 34 år søger råd hos familien når der skal købes bolig, mens det kun gælder for 22% i aldersgruppen mellem 35-49 år.
  • 50% af alle i gruppen fra 23 – 49 år benytter en advokat eller boligadvokat som rådgiver i en bolighandel.
  • Advokatforbeholdet giver boligkøberne tryghed i handlen.

For yderligere information, kontakt:

Advokat Peter Boe Christensen, Advokatfirmaet Thuesen Bødker & Jæger, tel. 7912 5455

Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet. Det betyder bl.a., at en Dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel. Foreningen blev stiftet i år 2000 og har medlemmer fordelt over hele landet. Du kan læse mere på www.danskeboligadvokater.dk og www.facebook.com/danskeboligadvokater og www.youtube.com/danskeboligadvokater.

Del/tip en ven:

TILBAGE

KONTAKT

Alliance Advokater Helsingør
Søndre Strandvej 40
3000 Helsingør
CVR. 1902 0886

(+45) 4921 9700
mail@alliance3000.dk

DOWNLOAD BILLEDE

Klik på billedet for at downloade