Film skal hjælpe førstegangskøbere til sikker bolighandel

 

Alt for mange førstegangskøbere har ikke tilstrækkelig viden omkring bolighandel til at undgå de mange fælder, som en bolighandel kan indeholde. Derfor har Danske BOLIGadvokater produceret fire film, der skal hjælpe boligkøberne til en sikker handel.

I filmene fortæller Sofie og Jess samt Tanja og Manus, hvordan de hver især tacklede at købe deres første bolig.

Tanja og Manus flyttede fra deres lille andelsbolig til en større lejlighed i byen, mens Sofie og Jess skiftede en lille bolig ud med et nyrenoveret hus på landet. For begge par var pladsmangel den primære årsag til, at boligen skulle udskiftes og samtidig var parrene meget opmærksomme på at sikre sig bedst muligt. Derfor allierede de sig hver især med en BOLIGadvokat tidligt i forløbet for at undgå uheldige situationer.

Da vi fandt noget konkret, var der selvfølgelig et behov for at inddrage en advokat, så det gjorde vi egentlig tidligere, end man normalt ville gøre
“, fortæller Tanja Jelle Nielsen i filmen.

Også Sofie og Jess var ikke i tvivl om, at de ville have en BOLIGadvokat til at sikre sig en handel uden ubehagelige overraskelser.

Da vi fandt drømmehuset, satte vi ejendomsmægleren i forbindelse med vores bankrådgiver, og så satte vi dem i kontakt med BOLIGadvokaten samtidig
“, fortæller Jess Friis i filmen.

God grund til at søge rådgivning

Det er desværre ikke uden grund, at Danske BOLIGadvokater sætter fokus på boligrådgivning til førstegangskøberne. Mange førstegangskøbere vil nemlig gerne spare pengene til rådgivning, når de handler bolig og tror, at de kan lade sig rådgive af ejendomsmægleren. De overser imidlertid, at ejendomsmægleren udelukkende er sælgers mand og derfor kun varetager dennes salgsinteresser.

En bolighandel er ofte den største investering, som en person foretager i løbet af sit liv. Og uanset om man er førstegangskøber eller har handlet bolig før, er det en meget uoverskuelig proces, der kan få alvorlige økonomiske konsekvenser, hvis man ikke kender faldgruberne
“, forklarer Jan Schøtt-Petersen, formand for Danske BOLIGadvokater.

Det kan vise sig at blive en dyr fornøjelse at spare den uafhængige rådgivning, som reelt fungerer som en slags forsikring mod ubehagelige overraskelser. Undersøgelser viser da også, at 65 % af andengangskøberne vælger at få uafhængig og professionel rådgivning, når de skal handle bolig igen.

Filmen kan ses her

  • danskeboligadvokater.dk
  • youtube.com/DanskeBOLIGadvokater
  • facebook.com/danskeboligadvokater


Yderligere kontakt

Formand for Danske BOLIGadvokater, advokat Jan Schøtt-Petersen. mobil: 3060 3311

Tanja Jelle Nielsen, Clara Pontoppidans Vej 12 3.th, 2500 Valby. Mobil: 2870 2525

Jess Friis, Gyrstinge Bygade 5, 4100 Ringsted: Mobil: 2463 5935


8 gode råd, når du køber bolig

Når man handler bolig er det vigtigt at være opmærksom på følgende ting:

  • Vilkår – såvel “standardvilkår” som individuelle vilkår – i købsaftale
  • Tilstandsrapporter, vurderingsrapporter o.l.
  • Vurdering af om kontantprisen er realistisk
  • Finansieringsmulighederne
  • Ejendommens forsikring og energiforhold
  • Ejendommens miljøforhold
  • Servitutter, lokalplaner o.l.
  • Behov for ægtepagt, samejeoverenskomst eller testamente

Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet. Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel. Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag godt 150 medlemmer fordelt over hele landet.

Del/tip en ven:

TILBAGE

KONTAKT

Alliance Advokater Helsingør
Søndre Strandvej 40
3000 Helsingør
CVR. 1902 0886

(+45) 4921 9700
mail@alliance3000.dk

DOWNLOAD BILLEDE

Klik på billedet for at downloade