Kammeradvokaten holder skadelidte på pinebænken

Tre års ventetid og stadig ingen afklaring. Flere tusinde boligejere, som tabte penge, da den digitale tinglysning kiksede i sensommeren 2009, holdes stadigvæk på pinebænken.

Kammeradvokaten trækker gruppesøgsmål i langdrag. Nye forsøg på at forhindre et gruppesøgsmål forlænger pinen for de mange boligejere, som kom økonomisk i klemme i forbindelse med de omfattende forsinkelser under implementeringen af digital tinglysning.

Den digitale tinglysning skulle ellers gøre livet lettereog ikke mindst hurtigerei forbindelse med bolighandel og lånekonvertering, men i hele 16 måneder overskred Domstolsstyrelsen behandlingstiden. I den periode led en stor gruppe af boligejere et økonomisk tab ved køb, salg eller omkonvertering af lån og kreditforeningslån.

“Det forhold, at der fortsat sættes spørgsmålstegn ved, om sagen er egnet som et gruppesøgsmål synes desværre kun at have til formål, at trække sagen i langdrag til skade for de mange almindelige mennesker, som er blevet ramt på pengepungen af den måde den digitale tinglysning blev indført på
“, udtaler formanden for Danske BOLIGadvokater Jan Schøtt-Petersen.

Gruppesøgsmål.nu og Danske BOLIGadvokater fortsætter imidlertid ad den vej, som Justitsministeriet anviste, da justitsministeren i september 2010 åbnede for, at der kunne ydes fri proces til et gruppesøgsmål.

Advokat Morten Samuelsson, som er advokat for Gruppesøgsmål.nu, har taget kontakt til et repræsentativt udsnit af de forhåndstilmeldte og gennemgået dokumentation og redegørelser for deres sagsforløb.

Morten Samuelsson har fremsendt processkrift til Østre Landsret med dokumentation vedrørende de udvalgte eksempler på sager. Samtidig har han gjort landsretten opmærksom på, at en del af de skadelidte har ganske vanskeligt ved at fremskaffe den nødvendige dokumentation, fordi de aldrig har modtaget oplysninger om f.eks. dato for anmeldelse og tinglysning mv.

Advokat Morten Samuelsson har derfor opfordret staten til at fremlægge en udskrift med datoer for registrerede anmeldelser og tinglysninger, som berører alle de forhåndstilmeldte. Morten Samuelsson har endvidere anmodet om, at datoer for registrering af fuldmagter, digitalisering af pantebreve m.v. medtages.

Kammeradvokaten, som repræsenterer staten, har gennem længere tid sat spørgsmålstegn ved, om sagen er egnet som et gruppesøgsmål. Kammeradvokaten argumenterer i stedet for at opsplitte sagen i en række enkeltstående sager, der begrænser sig til et spørgsmål om konkrete sagsbehandleres fejltagelser.

Klare argumenter for et gruppesøgsmål

Morten Samuelsson har med udgangen af august indleveret yderligere et processkrift, som udelukkende omhandler argumenter for, at sagen er egnet som gruppesøgsmål. Det er argumenter, som den tidligere justitsminister lagde til grund for bevillingen om fri proces for præcist to år siden. Argumenter, som den nuværende justitsminister, der dengang var retspolitisk ordfører for Socialdemokratiet flere gange fremhævedem, som grundlag for en politisk afgørelse.

Argumenterne som fremgår af det nævnteetopfremsendteprocesskrift er bl.a. at:

• Sagen drejer sig om, hvorvidt den generelle tilrettelæggelse af indførelse af digital tinglysning er sket på en måde, der er ansvarspådragende for staten. Sagen drejer sig ikke om, hvorvidt enkelte medarbejdere i Tinglysningsretten eller andre steder måtte have begået konkrete sagsbehandlingsfejl.
• Gruppesøgsmål.nu ønsker, at domstolene bedømmer, hvorvidt statens overordnede dispositioner og beslutninger vedrørende indførelse af digital tinglysning indebærer sådanne fejl og forsømmelser, at staten har handlet ansvarspådragende over for de borgere , der har lidt tab om følge af sådanne fejl og forsømmelser.
• Sagen er rejst på vegne en meget stor gruppe borgere, der har ensartede ulemper, tab og frustrationer i forbindelse med deres forsøg på at bruge det digitale tinglysningssystem i den periode, som sagen omhandler.
• Sagens omfang og kompleksitet taler for et gruppesøgsmål
• Gennem indsatsen fra gruppesøgsmål.nu og Danske BOLIGadvokater vil det blive sikret, at de borgere, der kom i klemme, og som har lidt økonomisk tab ved indførelsen af den digitale tinglysning, med en relativt beskeden indsats kan være sikre på, at deres interesser bliver varetaget.

Yderligere information:

Formand for Danske BOLIGadvokater, advokat Jan Schøtt-Petersen. mobil: 3060 3311

Advokat Morten Samuelsson, telefon: 3334 8000 eller mobil: 4015 1763

Sagen kort fortalt:

August 2003

Justitsministeriet nedsætter Tinglysningsudvalget. Tinglysningen skal effektiviseres bl.a. ved implementering af en papirløs tinglysningsproces.

Foråret 2005

Domstolsstyrelsen etablerer en projektorganisation for at lette overgangen til digital tinglysning. CSC hyres til at stå for systemet, som skal være klar i marts 2008.

Marts 2008

Lanceringen bliver udsat flere gange.

August 2009

Fra 20. august lukkedes der helt for tinglysningen frem til 8. september, hvor den digitale tinglysning lanceres. Det viser sig imidlertid, at mange sager ophobedes i Tinglysningsretten. Ophobningen skyldtes formentlig flere forhold, bl.a. nedlukning op til implementeringen, ny tingslysningsorganisation, tekniske forhold og manglende brugertests og analyser af brugeradfærd.

November 2009

Justitsministeren erkender, at 47.108 sager hænger fast i tinglysningen. Det svarer til 1/3 af de sager, som siden opstarten var indleveret. Danske BOLIGadvokater vurderer, at forsinkelserne vil koste danske bolighandlende op imod en halv milliard kroner i ekstra renteudgifter.

August 2010

Rigsrevisionen vurderer i sin rapport, af indførslen af det digitale tinglysningssystem var et “højrisikoprojekt”.

September 2010

Kammeradvokaten finder i sin vurdering af forløbet ikke grundlag for at fritage staten for ansvar. Danske BOLIGadvokater vælger at åbne op for forhåndstilmelding til gruppesøgsmål mod staten, da man på denne måde undgår, at de berørte boligejere skal anlægge individuelle sager.

Oktober2010

Advokat Morten Samuelsson engageres til gruppesøgsmål og ansøgning om fri proces indsendes.

December 2010

Danske BOLIGadvokater stifter foreningen gruppesøgsmål.nu med det formål, at foreningen varetager rollen som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål mod staten.

Marts 2011

Civilstyrelsen bevilliger fri proces til et gruppesøgsmål anlagt af gruppesøgsmål.nu c/o Danske BOLIGadvokater.

August 2011

Staten stævnes via Københavns Byret med anmodning om, at sagens henvises til Sø- og Handelsretten, da sagen er af principiel karakter og omfatter en lang række fagområder, som dommerkollegiet i Sø- og Handelsretten har speciel indsigt i.

Oktober 2011

Københavns Byret henviser sagen til behandling i Østre Landsret.

April 2012

Østre Landsret meddeler, at domstolen er inhabil og ikke kan dømme i gruppesøgsmålet vedr. digital tinglysning, da Østre Landsrets præsident Bent Carlsen var direktør i Domstolsstyrelsen på det tidspunkt, hvor den digitale tinglysning blev planlagt.

Foreningen gruppesøgsmål.nu

Foreningen Gruppesøgsmål.nu, som er stiftet af Danske BOLIGadvokater, er alene grupperepræsentant for de borgere, der har handlet bolig, eller som har omprioriteret, og som har lidt tab i forbindelse med indførelsen af digital tinglysning. Sager vedr. tinglysning af landbrugs- og erhvervsejendomme o.l. håndteres af Danske Advokater. Sagen kan følges på www.gruppesøgsmål.nu.