Sommerhusejere kan med fordel sælge selv

 

Det nye store bolig-site BOLIGhandel.dk gør det lettere for boligsælgerne at spare salæret til ejendomsmægleren og sælge deres sommerhus selv uden at slække på den juridiske sikkerhed.

Markedet står nærmest stille og gør det mere end almindelig svært at komme af med fritidshuset. Siden boligmarkedet toppede i 2007 er prisen på sommerhuse faldet med 24 procent på landsplan.

De hårde tider på sommerhusmarkedet gør det ekstra attraktivt at sælge sit sommerhus på egen hånd. Salæret til ejendomsmægleren løber hurtigt op i 1-2 månedslønninger, og den regning kan tydeligt mærkes på familiens økonomi, hvis man i forvejen har måtte barbere op mod halvdelen af prisen på sommerhuset
“, fortæller Jan Schøtt-Petersen, formand for Danske BOLIGadvokater.

Samme værktøjer som mægleren

Liggetiden på sommerhuse stiger, samtidig med at prisen falder, og det giver god grund til at spare mæglersalæret og selv tage kontakt til køberne.

Hele 92 % af huskøberne finder deres nye bolig på nettet, og det er godt nyt for sælgerne, der nu kan benytte de samme værktøjer som mæglerne.

På BOLIGhandel.dk får boligsælgerne hjælp til at komme sikkert igennem en bolighandel uden brug af ejendomsmægler. Ved hjælp af grundig vejledning guides boligsælgerne frem til det boligsalg, der passer bedst til deres behov.

BOLIGadvokater kan sørge for papirarbejdet

Mange potentielle selvsælgere giver udtryk for, at det, der holder dem tilbage er papirarbejdet, som forekommer uoverskueligt. Her er der imidlertid hjælp at hente hos medlemmer af Danske BOLIGadvokater. Den potentielle boligsælger kan starte med et gratis formøde hos en BOLIGadvokat, som kan give et godt overblik over mulighederne og et tilbud på hvad det vil koste at få BOLIGadvokatens hjælp til at sikre, at handlen sker på betryggende vis.

Mere om BOLIGhandel.dk

  • BOLIGhandel.dk guider boligsælgere sikkert og trygt igennem deres bolighandel
  • Boligsælgere kan sælge deres bolig uden brug af mægler
  • Boligsælgerne kan ganske nemt tilknytte en Dansk BOLIGadvokat, som kan sikre dem en tryg bolighandel
  • Undervejs i både salgs- og købsprocessen præsenteres relevant juridisk, økonomisk og forsikringsmæssigt indhold, der hjælper til en sikker handel
  • Forskellige tilbud gør det nemt for private at annoncere boligen professionelt ex. tilbud om professionelle fotos
  • Video-vejledning om hvordan man gør boligen klar til salg
  • Guides til både køb og salg af bolig
  • Guide omkring køb af bolig på tvangsauktion

Formand for Danske BOLIGadvokater, advokat Jan Schøtt-Petersen. Mobil: 3060 3311

Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet. Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel. Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag godt 150 medlemmer fordelt over hele landet. Du kan læse mere på www.danskeboligadvokater.dk, og www.facebook.com/danskeboligadvokater og www.youtube.com/danskeboligadvokater.

Del/tip en ven:

TILBAGE

KONTAKT

Alliance Advokater Helsingør
Søndre Strandvej 40
3000 Helsingør
CVR. 1902 0886

(+45) 4921 9700
mail@alliance3000.dk

DOWNLOAD BILLEDE

Klik på billedet for at downloade