Efter 10 år træffes der langt om længe afgørelse i gruppesøgsmål om digital tinglysning

Da den digitale tinglysning blev lanceret for 10 år siden, kunne op mod 50.000 bolighandlende ikke tinglyse deres bolighandel – Østre Landsret afgør nu om staten og Domstolsstyrelsen kan pålægges ansvar

En del af de bolighandlende led økonomiske tab, fordi de ikke havde nogen mulighed for at handle eller få hjælp. IT-systemet fungerede ganske enkelt ikke og medarbejderne i tinglysningsretten i Hobro var ikke i stand til at hjælpe eller vejlede de bolighandlende og deres rådgivere. Ventetiden i telefonkøen var uendelig og standardsvaret var ”prøv igen” ofte uden held.

Danske BOLIGadvokaters formand, Jan Schøtt-Petersen, ærgrer sig over, at hverken Domsstolsstyrelsen eller staten som sådan, efter flere rapporter og års tovtrækkeri, vil vedkende sig et ansvar for konsekvenserne for de bolighandlende, som blev ufrivillige prøvekaniner i en kaotisk implementering. ”Vi har fra starten opfordret til en politisk løsning og en eller anden grad af kompensation til de ramte borgere”, siger Jan Schøtt-Petersen.

Rigsrevisionen er stærkt kritiske og deres rapport betegner indførelsen af det digitale tinglysningssystem som et ”højrisiko-projekt”, hvor alt gik galt, fejl i systemet, scannere som ikke fungerede, formuleringer som ingen forstod, lange sagsbehandlingstider og efter fem måneder med det nye system var det stadig 30% af alle sager, som ikke kunne håndteres af systemet. Ifølge Domsstolsstyrelsens egne oplysninger var der stadig 57.000 ubehandlede sager, som hang fast i systemet i januar 2010.

”Staten må påtage sig ansvaret, når nye IT-løsninger indføres og undlade at bruge borgerne som ufrivillige prøvekaniner. Det er ikke nok at sige undskyld og fortælle, at man har lært meget af lanceringen og vil undgå tilsvarende fejl i fremtiden”, siger Jan Schøtt-Petersen.

De afsluttende møder i Østre Landsret finder sted den 26. og 27. marts. I sager som denne må det forventes, at der går nogle måneder før dommen afsiges.

”Der er vores opfattelse, at der bør være meget større fokus på de borgere, som omfattes af nye offentlige IT-projekter og at test samt implementering kræver en meget større indsats end hidtil set. Når lanceringen svigter, kan myndighederne ikke lade som ingenting. Det skal være muligt for borgerne at få vejledning og support. Dette gælder uanset om vi taler digital tinglysning eller sundhedssystemer” udtaler Danske BOLIGadvokaters formand, Jan Schøtt-Petersen.

Fakta om gruppesøgsmål

• Gruppesøgsmåls advokat, Morten Samuelsson, har gennemgået mere end 10.000 dokumenter, som grundlag for sagen.
• Stævningen var på 80 sider med 171 tilhørende dokumenter.
• Der er udvekslet lidt over 20 processuelle skriftlige indlæg undervejs i sagens forberedelse.
• Det skriftlige materiale, der er blevet behandlet i retten, er på 6470 sider.
• Når sagen slutter, er der brugt 8 dage i retten.