Tag højde for fremtiden, mens du kan

 

For mange kommer det som en overraskelse, at de nærmeste pårørende ikke kan disponere over fælles økonomi og bolig, hvis den ene part ikke længere er i stand til at handle. En fremtidsfuldmagt er værdifuld for unge som gamle, fordi det på forhånd er aftalt, hvem der kan træffe beslutning og om hvad der kan træffes beslutninger.

Et boligkøb er en positiv livsbegivenhed. Man forbereder sig grundigt for at undgå synlige faldgruber og man sørger for at have styr på finansiering, forsikringer og de stakkevis af papirer og dokumenter, der følger med i en helt almindelig bolighandel. For mange afsluttes bolighandlen, når boligen er overdraget og man står med nøglerne til den nye bolig i hænderne. Mange ved bare ikke, at købet af en ny bolig kan påvirke forhold, som ikke er synlige nu og her, men først hvis uheldet er ude.

 Undgå splid i familien, ventetid og manglende tilladelser

’’Vi oplever desværre ofte, at folk ikke har styr på, hvad der skal ske med en fælles bolig, hvis den ene part bliver alvorligt syg, dement eller kommer ud for en ulykke’’, fortæller Niels Erlandsen, advokat og bestyrelsesmedlem i Danske BOLIGadvokater. Hvis man af den ene eller den anden grund ikke kan tage vare på sig selv, fastlægger Familieretshuset – som førhen hed Statsforvaltningen, hvem der skal være fuldmagtshaver og dermed tage beslutninger på vedkommendes vegne. Afgørelsen kan tage op til et år og er der uenighed blandt de pårørende kan afgørelsen trække endnu længere ud. ’’I den mellemliggende periode er alt fastlåst og det betyder, at man bl.a. ikke kan betale regninger, søge om hjemmehjælp eller få aktindsigt i journaler på vegne af ens ægtefælle eller samlever. Man kan ikke sælge en fælles bolig uden en underskrift fra begge parter og man kan heller ikke få lov til at omlægge sit fælles lån for at kunne blive siddende i boligen med én indtægt’’, forklarer Niels Erlandsen.

En fremtidsfuldmagt er din sikkerhed for selvbestemmelse

Med en fremtidsfuldmagt kan man skabe tryghed for sig selv og sine kære, fordi man på forhånd har taget beslutningen om, hvem der må handle på ens vegne, hvis det bliver nødvendigt på et senere tidspunkt. ’’Mange tror fejlagtigt, at fremtidsfuldmagter kun er relevante for ældre boligkøbere, som har større risiko for demens og alvorlig sygdom, men alle boligkøbere bør udarbejde en fremtidsfuldmagt, så der er styr på det juridiske, hvis ulykken skulle ske’’, siger Niels Erlandsen. Fremtidsfuldmagten udarbejdes, mens man stadig er sund og rask, og dokumentet må først tages i brug den dag, man ikke længere kan tage vare på sig selv. ’’Man kan med fordel benytte en Dansk BOLIGadvokat i processen ved oprettelsen af fremtidsfuldmagten. På den måde opnår man endnu større sikkerhed for, at ens økonomiske og personlige forhold forvaltes præcis som man ønsker det. Alle Danske BOLIGadvokater er 100% uafhængige og det betyder kort sagt, at vi udelukkende varetager klientens interesser’’, siger Niels Erlandsen.

Fremtidsfuldmagt som del af 360 graders pakken

Danske BOLIGadvokater tilbyder 360 graders rådgivning i forbindelse med boligkøb. Med et 360 graders tjek kommer man hele vejen rundt om alle de forhold, som påvirkes af et boligkøb. BOLIGadvokaten forestår derfor både selve bolighandlen, men hjælper også med de mange overvejelser, man bør gøre sig som boligkøber. ’’Vi gør meget ud af fremtidsfuldmagter i vores 360 graders rådgivning, da alle kan blive ramt af uheld. Med en fremtidsfuldmagt er man forberedt på det, man ikke har kontrol over og det giver en stor tryghed i dagligdagen’’, afslutter Niels Erlandsen.

Danske BOLIGadvokater hjælper gerne med udarbejdelsen af en fremtidsfuldmagt. Skal man købe bolig, kan man med fordel bruge 360 graders rådgivningen, som både gennemgår alle led af bolighandlen inklusiv udarbejdelse af en fremtidsfuldmagt. Danske BOLIGadvokater tilbyder ligeledes et gratis uforpligtende formøde ved sager om bolighandel – telefonisk eller personligt.

 

 

FAKTABOX / (kilde: www.borger.dk)

En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som kan sættes i kraft en gang i fremtiden, hvis du bliver syg eller svækket og mister evnen til selv at tage vare på dine økonomiske eller personlige forhold. Du kan give fremtidsfuldmagt til en eller flere personer, som du selv udpeger.

Ved at oprette et testamente kan du bestemme, hvad der skal ske med dine ejendele, når du dør. Du kan kun testamentere de tre fjerdedele af arven, der ikke skal tilfalde dine tvangsarvinger (ægtefælle og livsarvinger). Har du ingen tvangsarvinger, kan du frit disponere over alle dine værdier og ejendele.

Del/tip en ven:

TILBAGE

KONTAKT

Alliance Advokater Helsingør
Søndre Strandvej 40
3000 Helsingør
CVR. 1902 0886

(+45) 4921 9700
mail@alliance3000.dk

DOWNLOAD BILLEDE

Klik på billedet for at downloade