Fast ejendom

Den rigtige juridisk bistand i forbindelse med en ejendomshandel kan spare dig for mange ubehagelige overraskelser. 

Alliance Advokater Helsingør kan hjælpe med at gennemføre en juridisk due diligence, inden du beslutter dig for at gennemføre dit ejendomskøb. En due diligence skaber den fornødne klarhed over en ejendomshandel, idet vi som oftest kommer ind på følgende alt afhængig af, om ejendommen skal benyttes til eget forbrug, eller der er tale om en investeringsejendom:

  • Ejendomstypen. Er der tale om en klassisk erhvervsejendom, en ejendom i et selskab, en erhvervsejerlejlighed eller måske en erhvervsandel? Herudover kigger vi naturligvis på, om ejendommen lovligt kan finde anvendelse efter købers ønske.
  • Ejendommens vedligeholdelsesmæssige tilstand – i mange tilfælde er det nødvendigt med en sagkyndig rapport for at vurdere den pågældende ejendoms værdi. Såfremt bygningen skal ombygges eller vedligeholdes, vurderer vi ligeledes hvilke offentlige tilladelser, der skal indhentes.
  • Erhverslejeforhold. Det er vigtigt at have overblik over de eksisterende erhvervslejekontrakter, der findes på ejendommen.
  • Finansieringen. Er den på plads, og ser det fornuftigt ud? En del af vores erhvervsadvokater har mange års erfaring med forhandling af finansielle kontrakter i forbindelse med køb af erhvervsejendom, ligesom vi kan rådgive om alternative løsningsforslag f.eks. ejendomsleasing.
  • Gennemgang af budgetter og beregning af cashflow. Er investeringen realistisk, og giver den det ønskede afkast?
  • Gennemgang af købsaftale og prospektmateriale fra mægler/sælger.
  • Jordforurening og andre miljøforhold.
  • Selskabsretlige forhold herunder K/S og I/S konstruktioner.
  • Skatte- og afgiftsmæssige forhold, herunder opgørelse af momsreguleringsforpligtelser.

Vi står gerne til rådighed for et uforpligtende møde omkring dit kommende køb af erhvervsejendom. Har du brug for rådgivning i forbindelse med salg af erhvervsejendom, er vi ligeledes til rådighed med vejledning.

Del/tip en ven:

KONTAKT

Alliance Advokater Helsingør
Søndre Strandvej 40
3000 Helsingør
CVR. 1902 0886

(+45) 4921 9700
mail@alliance3000.dk

Alliance Advokater Helsingør - når viden og engagement er vigtigt